Idégrundlag og formål
Sct. Georgs Gilderne i Danmark er en sammenslutning af nuværende og tidligere spejdere, spejder- eller gildeinteresserede, der har sat sig som mål at virkeliggøre ordene: En gang spejder - altid spejder, ved
--- at virke som samlingssted, hvor forbindelsen med spejderbevægelsen og gamle og nye kammerater kan vedligeholdes.
--- at understøtte den enkeltes stræben efter at leve som en ansvarsbevidst, hjælpsom og nyttig borger, og
--- at udbrede spejderidealerne og virke for deres praktiske anvendelse i samfundslivet
Gildeloven
Enhver medlem gør sit bedste for:
--- at nå frem til en personlig holdning til tilværelsen
--- at gøre livet gladere og lysere for andre
--- at have respekt for det, der har værdi for andre
--- at tage medansvar i familie og samfund
--- at beskytte natur og miljø
--- at arbejde for international forståelse
Gildeløftet
Jeg lover at holde gildeloven.
Info om Sct. Georgs Gilderne
Sct. Georgs Gilderne er den eneste internationale bevægelse, der er opstået i, og udgået fra Danmark. Den blev stiftet i København den 24. april 1933. I Danmark er der ca. 2.800 gildebrødre fordelt på ca. 170 enkeltgilder.
Lolland-Falster Distriktsgilde omfatter Sct. Georgs Gilderne i Maribo, 2. Nykøbing F og Sakskøbing.
Sct. Georgs Gildet i Maribo blev stiftet den 23. november 1941 som det første gilde på Lolland-Falster. Gildets modergilde er Vordingborg, der blev stiftet i 1940.
I Maribo er vi ca. 40 gildebrødre, der arbejder i nedenstående laug, der varetager hvert sit særlige interesseområde:
Væbnerlauget arbejder med at forberede nyoptagne svende til optagelse som væbnere. Der er to formål med dette. Det ene er at give gildebroderen et grundlæggende kendskab til Sct. Georgs Gilderne, og det andet er at stimulere gildebroderen til aktivt at arbejde med sin personlige udvikling på Sct. Georgs Gildernes idégrundlag - det grundlag, som fremstår af gildelov og -løfte, og som ofte betegnes som gildebevægelsens etik. Der afholdes 3-4 møder i løbet af svendetiden.
Julelauget fungerer som en styregruppe i forbindelse med afholdelse af den årlige æbleskive-/gløggbod samt tombola-salg i forbindelse med henholdsvis juletræstænding og juleoptog. Det tager sig af de praktiske ting i forbindelse med tilrettelæggelse, udsendelse af information og vagtskemaer. Opstilling, afvikling og nedtagning er et fælles anliggen-de for hele gildet. Det er en del af gildes indtægtsgrindlag, og overskuddet går til humanitært arbejde.
Spejderlaugets primære opgave er, at holde kontakten til og støtte ungdomsorganisationerne (spejdergrupperne). Opgaven løses bl.a. ved at afholde arrangementer for spejdere og deres ledere.F.eks. afholdes byløb hvert 2. år. Lauget har plads i Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd (BUS) i Lolland Kommune.
Eventlauget er sat i bero.
Skleroselauget hjælper ved scleroseforeningens arrangementer i Maribo. Vi hjælper 3 - 4 gange om året og vores arbejde består af borddækning, servicering, rydde op og opvask efter arrangementer. Til scleroseforeningens juleafslutning donerer Maribo Gildet 2 flasker snaps til deres tombola.
Telefonkædelauget er sat i bero.
Internationalt arbejde. Sct. Georgs Gilderne en international bevægelse, samlet i organisationen ISGF (International Scout and Guide Fellowship). Vi har tidligere haft et laug til dette arbejde, men det er p.t. nedlagt. Gildet har to SOS-børn i Rumænien og Bangladesh
Naturlauget. Laugets opgave er at arrangere naturarrangementer, evt. i samarbejde med et eller flere andre laug, hvis det passer ind i det øvrige gildeprogram. Endvidere være hjælpere til et eller flere af gildeledelsens arrangementer, hvis og når lauget bliver anmodet om dette. Naturlauget holder møder efter behov og opgaver.
Kulturelt laug står for 1 -2 arrangementer om året, hvor ordet kultur fortolkes bredt.
Frimærkelaug. Lauget står for indsamling af frimærker som videresendes til Landsgildets Frimærkebank. Overskuddet fra salget går til gildernes nationale og internationale hjælpearbejde.
Arkivlaug. Laugets opgave er at modtage arkivmateriale fra gildeledelsen og gildebrødre og drage omsorg for, at dette indgår i Gildets samling på Lokalhistorisk Arkiv. Hvis man afleverer fotos, er det især vigtigt, at der på bagsiden er anført: Begivenhed, sted, dato og navn på personer på fotoet.



Vedtægter for Sct. Georgs Gildet i Maribo
§ 1
Gildets navn er “Sct. Georgs Gildet i Maribo”.
§ 2
Gildet arbejder efter vedtægter for Sct. Georgs Gilderne i Danmark og med idegrundlag og formål som indeholdt i vedtægterne.
§ 3
Gildet ledes af en gildeledelse bestående af:
Gildemester, Gildekansler og Gildeskatmester.
Gildeledelsen har den udøvende myndighed i alle anliggender vedrørende gildets forhold og leder arbejdet under ansvar overfor gildetinget.
Gildeledelsen kan med bindende virkning tegne gildet ved underskrift af to medlemmer.
Ved køb, salg eller pantsætning kræves dog underskrift af den samlede ledelse efter forudgående bemyndigelse af gildetinget.
§ 4
Gildetinget, som afholdes hvert år inden 1. april, er gildets øverste myndighed.
Indkaldelse skal ske skriftligt via brev eller elektronisk post til gildets gildebrødre med mindst 14 dages varsel.
Forslag, der ønskes behandlet på gildetinget, skal være gildemesteren i hænde senest 1måned før gildetinget og udsendes sammen med dagsordenen. Alle vedtagelser og valg på gildetinget - bortset fra vedtægtsændringer - kræver simpelt stemmeflertal af de fremmødte gildebrødre.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Afstemninger skal ske skriftligt, såfremt blot en fremmødt ønsker det.
§ 5
Dagsorden for gildetinget skal som minimum indeholde:
1. Valg af dirigent og referent
2. Gildemesteren aflægger beretning
3. Gildeskatmesteren forelægger det reviderede regnskab
4. Indkomne forslag
5. Gildeskatmesteren forelægger forslag til budget for det kommende år, herunder fastlæggelse af kontingent
6. Valg af gildeledelse og suppleanter.
7. Valg af flag- og dørherolder og suppleanter
8. Valg af 2 revisorer
9. Valg af GIM og GUM
10. Valg af lokalredaktør til Liljen
11. Kort orientering fra laugsformændene fra det forgangne år.
12. Eventuelt
§ 6
Gildemester og suppleant vælges for 2 år på lige årstal.
Gildekansler og suppleanter samt gildeskatmester suppleant vælges for 2 år på ulige årstal.
Alle øvrige vælges for 1 år.
Det tilstræbes at Ingen bestrider samme ledelsespost mere end 6 år.
§ 7
Ekstraordinært gildeting skal afholdes, når gildeledelsen eller 1/3 af gildets gildebrødrekræver det med udførlig angivelse af de sager, der ønskes behandlet. Indkaldelse skal ske på samme måde som til ordinært gildeting.
§ 8
Gildets regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet revideres af de på gildetinget valgte 2 revisorer. Det reviderede regnskab fremlægges på gildetinget. Kontingentet fastsættes af gildetinget, og eventuelle ændringer har virkning fra 1. juli.
§ 9
Gildet er inddelt i laug, der ledes af 1 eller 2 formænd. Gildebrødre kan hvert år ved gildetinget udtrykke ønsker om ind- eller udtræden af laugene.
Der kan på tværs af laugene oprettes grupper.
§ 10
Vedtægtsændringer kan kun ske på et gildeting, såfremt 1/2 af gildebrødrene er til stede,og 2/3 af de fremmødte stemmer derfor.
Såfremt gildetinget ikke er beslutningsdygtigt, indkaldes inden 1 måned til ekstraordinært gildeting, hvor de fremsatte forslag kan vedtages med 2/3 af de fremmødte gildebrødres stemmer.
§ 11
Såfremt det findes nødvendigt for gildets omdømme og for gildets trivsel indadtil, kan suspension af en gildebror foretages af en enig gildeledelse.
Suspensionen kan indbringes for et gildeting, der herefter beslutter om suspensionen skal ophæves eller ændres til eksklusion - og i givet fald om det er for bestandig eller af et fastsat tidsrum.
Gildeledelsen kan - efter forudgående skriftlig advarsel slette en gildebror af listen pga. kontingentrestance udover 1 år.
§ 12
For at opløse gildet, skal 3/4 af gildets fremmødte gildebrødre stemme herfor på et gildeting, der er indkaldt med dette særlige punkt på dagsordenen.
Gildetinget skal også træffe beslutning om anvendelse af eventuelt tilbageværende værdier i overensstemmelse med gildets formål.
Et eventuelt overskud kan ikke tilfalde gildets gildebrødre.
§ 13
I forhold, der ikke er omfattet af disse vedtægter, eller i tvivlstilfælde, er de for landsgildet gældende vedtægter og administrative bestemmelser gældende.
Vedtaget på gildeting den 17. marts 1997.
Ændret på gildeting den 11. marts 2014.
Ændret på gildeting den 16. marts 2022.
Debatlauget arbejder med debat på mange områder. Vi læser bøger og tidsskrifter, tager på udstillinger og museer og er begyndt at arbejde med Livshistorier.